Nymarksminde Fodboldgolf Turnering 2014

forside_slider12

Årets event på Nymarksminde er den store fodboldgolf turnering, hvor vinderen får en super flot bil.

Hvis du ikke kender begrebet fodboldgolf, er det måske på tide at sætte sig ind i det. For for sølle 150 kroner har man nemlig chancen for at vinde en super flot bil på Nymarksminde i juni 2014. Fodboldgolf er spillet, som spilles i stil med golf eller minigolf, hvor det gælder om at skyde en bold i 18 huller på færrest slag – i fodboldgolf foregår det hele bare med en fodbold. Hvert af de 18 huller har unikke forhindringer i form af stakitter, rør og hegn – og Nymarksmindes baner er velkendte i Nordjylland nær Aalborg.

Nymarksminde afholder d.14. og 15. juni 2014 en stor fodboldgolf turnering, som alle kan deltage i. Det er ikke en turnering for professionelle – men nærmere en sjov turnering for store og små. Det koster 150 kroner for at deltage, men præmierne er bl.a. en lækker kage fra Mejdahls Bageri i Hals og fed bil fra Street Cars i Vodskov.

Tilmeld dig på VisitNordjyllands booking-side.

Forvent en ny turnering til efteråret.

Aalborg Karneval 2014

Årets event i Aalborg er karnevalet med dette års karnevalskonge, Johnny Hefty.

Karnevalet kendes som det største i det nordlige Europa, og tiltrækker ca. 100.000 gæster hvert år. Det har været afholdt i den sidste uge i maj siden 1983, og har hvert år et tema. Temaet for 2014 bliver “Tidens Trend” og holdes i år d. 24. maj. Karnevalet starter i tre parader, og smelter derefter sammen på Vesterbro, hvorefter deltagere og gæster bevæger sig op til Kildeparken, hvor der er forestillinger, shows og koncerter.

Som noget nyt i år, har karnevalet udgivet sin egen “karnevals-øl”, som godt må medbringes i kildeparken. Desuden kan man i år købe et loyalitets-armbånd, hvor man sparer 75 kr ved at forudbestille billet. Der er derfor i år lagt op til et brag af et karneval – lad os nu bare håbe at vejret bliver godt.

Billetter kan købes på aalborgkarneval.dk

Fårup Sommerland

En tur i Nordjyllands største forlystelsesland vil du ikke fortryde.

Mange elsker en god tur i en rutsjebane – og lige netop rutsjebaner er der masser af i dette sommerland. Med så mange besøgende, kan man let komme til at stå i nogle lange køer for at komme ind til de forskellige forlystelser. Men det er selvfølgelig en af de ting, som man må forvente, når man tager til så stor en forlystelsespark. Har man en sød tand, eller lyst til noget at spise, så er der altid en kiosk eller bod i nærheden. Heldigvis har de placeret dem på hvert et gadehjørne, så man nærmest snubler over dem. Priserne er dog ikke noget at blive vildt begejstret over – men de skal jo tjene pengene et eller andet sted. De ansatte er heldigvis utroligt flinke, og er altid klar til at assistere. Fårup Sommerland er bestemt et besøg hver – men med så stor en park, må man forvente noget kø, og masser af mennesker. Det er ikke stedet man skal tage til for at blive afstresset. På en god dag kan man nå en tur i 10 forlystelser – og her kan jeg varmt anbefale Lynet, som er en af de vildeste rutsjebaner jeg nogensinde har prøvet.