Aalborg og Vinterferie

Børnene har fri fra skole og der er endelig hvidt udenfor – hvad skal man så lave? Værsgo! Her lister vi de bedste seværdigheder og fif til aktiviteter til vinterferien.

Der er mange sjove og spændende oplevelser i vinterferien. Her kan vi anbefale lidt for de store, såvel som for de små. Tag et smut på Kunsten og oplev de nyeste udstillinger – oftest arrangere de noget for børn i vinterferien. Aalborg teater har også altid en spændende forestilling for børn og for voksne.

Er du interesseret i gåture, så er der mange steder at besøge i Aalborg. Tag eksempelvis en tur ned af Stranden, eller hyggelig tur gennem gågaden Algade. Her kommer du forbi spændende butikker og gamle bygninger. Hvis du følger hele vejen ned til enden, kommer du til det store kulturhus Nordkraft og koncertcentret Musikkens hus.

I vinterferien holder Aalborg Kongress og Kultur Center også åbent med spændende forestillinger og koncerter. Det er altid værd at tjekke deres hjemmeside ud for at finde info omkring de nuværende aktiviteter.

Hold desuden øje med C.W. Obels Plads i midtbyen, hvis du har lyst til en skøjtetur. Hvis vinteren har en god og kold temperatur, er der altid åbent på skøjtebanen. Og her er der masser af sjov at få!

Besøg desuden VisitAalborg.dk for meget meget mere information om hvad der sker i denne vinterferie!

Kom og få en dejlig vinterferie i Aalborg!

Bookmark permalink.